Karen's historie


Startside
Op
GT i ledelse
Artikler
Søg
Kontakt

kilde - erfaringsudveksling boblemøde i Landsbyen Sølund d. 16-3-06
navnene er ændret.

Medarbejder Allis fra Boenhed 10 præsenterer film med Karen.

Karen kom for 2½ år siden. Hun kommer fra et miljø, hvor hun havde været låst inde, hun selvskadede sig selv i panden, havde et langt stort sår i panden, da hun kom, hun skreg meget og var meget angst. Hun ødelagde ofte sit værelse og tissede alle steder. Hun har fået en hjernepustning som lille.

Landsbyen Sølund var et stort sted for Karen at komme, og vores holdning var angstprovokerende for hende.

Men vi anerkendte hendes reaktioner, og så dem som behov for nærvær og kontakt.

Vi anerkendte, at hun havde behov for at skifte tøj meget tit, og at hun måtte gøre det for at holde sammen på sig selv.

Det var også vigtigt for hende, at hendes kopper var samlet omkring hende, så hun fik alle kopperne ind til sig i et skab.

Vi siger aldrig nej, men taler anerkendende til hende. Hendes udviklingsalder kognitivt ligger på ca. 2½ og hun er 30 år gammel.

”Jeg kan se du havde brug for at skifte bluse”

”Ja du har tisset, nu har du behov for noget andet tøj, vi finder noget tøj til dig”.

Sådan taler de også til den beboere, der har behov for at drikke 20 danskvand når han skal holde sammen på sig selv: ”Ja du har behov for en danskvand”, og den beboer der vil I bad 20 gange, ”ja du har behov for et lille bad”.

Nu efter 2 år er Karen fuld af overskud og har mange ressourcer.

Vi ser på filmen, samspillet imellem medarbejder Allis og Karen, i medens de laver pølsehorn, og senere sidder de ved siden af hinanden i sofaen, som er Karens tryghedsbase.

Meget fin film, hvor vi ser Karens overskud, nysgerrighed, interesse for samværet og glæde. Hun kan rumme de andre beboeres lyde og nysgerrighed, sender dem et smil, og er så ved opgaven igen, skal lige skifte bluse undervejs, men er straks tilbage til samværet.

Karen har tidligere dannet et sundt tilknytningsmønster – hun har forældre der elsker hende og som har kontakt og samvær med hende. Så det kan være derfor, at det kun tager 2 år, at få hendes tillid igen.

Hun har nu knyttet relationer til andre medbeboere, f.eks. Eva. Hun er deltagende i samværet med musikterapeuten, og var glad for samværet med pædagogen Irene på sommerskolen.

Personalet er stolte af deres arbejde med GT i forhold til beboerne, og stolte over den positive udvikling, der er sket for Karen på 2 år.

Man kan på filmen se, at medarbejder Allis følger GT´s 4 grundpiller:

  • Opbygning af basal tillid og tryghed
  • Betingelsesløs accept af hendes adfærd, vil påvirke hendes indre. Personalet skal slippe kontrollen – følge beboeren. Vi skal ikke tage kompetencen fra dem, uden at kunne sætte noget andet i stedet. At føle sig ønsket og elsket
  • At holde af andre
  • Følelsen af fællesskab og samhørighed.

Vi drøfter i gruppen om det er vigtigst, at passe sammen udviklingsmæssigt eller det er bedre at passe sammen tryghedsmæssigt.


Startside | GT i ledelse | Historier fra praksis | Artikler | Søg | Kontakt

 WEB ansvarlig - Landsbyen Sølund
Hvis du får problemer eller har spørgsmål vedrørende dette websted, skal du kontakte [britt.bach.madsen@skaderborg.dk]
Sidst opdateret: 25. april 2008.