Gentle Teaching og ledelse

Fra Lidelse til Læring til Ledelse

en artikel af Lene Dannemann, cand. psyk., tidligere viceforstander på Sølund

Al Lidelse udløser impuls til flugt. Vejen til ledelse går gennem indlevelsen i lidelsen. Evt. gennem selv at opleve lidelsen. Det er gennem identifikation og indlevelse i den andens position vi lærer tilstrækkeligt til at kunne være et eksempel for andre.

Det er gennem modelindlæring, jeg tror på udvikling af god ledelse. Det er hvad vi gør snarere end hvad vi siger, der virker.

Når vi arbejder på at vore medarbejdere kan være i stand til en nænsom pædagogik, i form af gentle teaching (om Gentle Teaching af Poul-Erik Larsen og af Hanne Kildevang), eller andre metoder der møder beboeren, der hvor han eller hun er, og holder af dem der..

Så kan vi stille de samme krav til os selv som ledere, hvis vi skal motivere til udvikling.

Altså vi skal være i stand til at møde vores medarbejdere der hvor han eller hun er, og holde af dem lige præcis der.

Der er grundprincipper for udvikling som er nødvendige at forstå og kende indefra. Principper som virker i forhold til motivation af medarbejdere, både individuelt og i forhold til grupper.

Grundprincipperne:

Al udvikling forudsætter at man bliver holdt af, accepteret - ja egentligt elsket, der hvor man er. Det er den eksistentielle psykologi bl.a. der lærer og viser os det. Det kan jo være overordentligt vanskeligt når det handler om at gerne ville flytte en organisation eller et individ væk fra problemadfærd så at sige.

1. Udvikling på alle niveauer handler altså om at blive set og holdt af. Som forudsætning for at flytte sig.

2. Der finder ingen personlig udvikling sted hvis ikke der er nye muligheder at sætte i stedet for de gamle.
   Hvis vi f.eks. ser på personlig udvikling, som er det felt jeg har flest erfaringer med, så er det helt lysende klart at ingen nogensinde har givet slip på symptomer og problemadfærd, uanset hvor pinagtigt og lidelsesfuldt det har været, før de har en forestilling om, og en erfaring med, hvad de kan sætte i stedet for.

3. Al udvikling viser en opblomstring af problemadfærd, før det endelige skridt til ændring.

4. Bevidstheden er afgørende for at kunne arbejde med udvikling. Vi er nødt til at åbne øjnene, og se hvad der sker omkring os, hvis vi skal gøre os håb om at medvirke til ændring.

5. Hvis vi ønsker udvikling er det nødvendigt, at vi gør os klart og er parate til at få bevidsthed om hvad min andel i den proces kan være. Det handler både om den evt. positive side, men også hvor der evt. er tale om blokeringer.

6. Succes og bevidsthed medfører ansvar, og der skal arbejdes aktivt på at turde tage et ansvar.
   For nogle mennesker er det nemmere og mindre angstprovokerende at opleve ingen fremgang, p.g.a. angsten for ansvar. Succes forpligter.

7. Ægte udvikling forudsætter selvfølgelig tillid og tryghed.
   Angst i ledelse former forstillelse og modstand.

8. Kontakt og kontaktevne er derfor en afgørende ledelsesmæssig kvalifikation. Og noget der kan arbejdes med og kvalificeres omkring. Det er derfor møder er gode.
   Det er derfor det er nødvendigt med supervision. Både til medarbejdere, stedfortrædere og ledere.

9. Udvikling kan ses og forståes som kriser. Og opleves ofte som sådan. Både individuelt og organisatorisk. Kriser medfører angst og sorg.
   
   Nye kriser, aktiverer gamle kriser som kalder på ny forståelse, indsigt og bearbejdning.
   
   Sorg handler om at se kvaliteterne i det man giver slip på og tage det til sig, man skal bruge i sin videre færd.

Gentle Teaching i pædagogik og ledelse er teoretisk begrundet i udviklingspsykologi og erfaringer fra terapeutisk arbejde.

Det er viden om at udvikling sker gennem focusering på ressourcer snarere end fixering i problemer og vanskeligheder.

Derfor falder det i tråd med selve den pædagogiske tanke.

Gentle Teaching er et begreb, en paraply for kærlighed og troen på det gode og udviklingsmuligheder i mennesket.

Vi kan vælge at tro og arbejde i den retning, og vi kan vælge at kalde det noget andet. Men det er den eneste vej fremad.

Venlighed, glæde og kærlighed bliver derfor centrale begreber og redskaber i vores praksis og dagligdag i det professionelle liv, og det er jo ikke så ringe.

Vigtige redskaber i Gentle Leadership, nænsom udviklingsbaseret ledelse.

1. At slå ørerne ud. Lytte. Med ørerne, med forstanden og med hjertet. Tre dimensioner på samme tid. Det er et stort arbejde at lytte. Og det kræver evne til at placere det man hører på den rette hylde.

2. At dele sine refleksioner med medarbejderen. Og spørge til tankerne.

3. At indleve sig i den andens lidelse. At mærke den andens smerte, forvirring. At være i den andens mokkasiner. Uden at blive den anden.

4. At undgå at tage ansvaret for den anden, at tage ansvaret fra den anden. Ud over hvad der er rimeligt. Det lyder nemt men er svært.

5. At se og opleve sig selv som hjælper for andre mennesker. Det er min opgave at medvirke til at de andre har det sjovt, udfordrende, trygt o.s.v.

6. At holde gen mening for øje. På hvilken måde bidrager dette arbejde til min personlige udvikling. Hvor er retningen, hvad er meningen.

7. Tage ansvaret for sig selv, som model for den anden.

Det stiller krav til lederen:

1. At kunne rumme lidelsen, tåle den, både beboerens, medarbejderens og egen lidelse.

2. At kunne finde veje ud af tungheden, gennem bevidsthed om læring.

3. At kunne opleve lidelsen som LIVETS LÆREMESTER.

4. Og derved få afstand til lidelse og være i stand til at medvirke til transformation.